Ryg & Sportsklinikken tilbyder holdtræning alle ugens dage. Vi har 16 ugentlige hold og på mange forskellige niveauer. På holdene er der fokus på din individuelle udvikling og behov.
Vores holdtræning er for mindre grupper på 7-10 deltagere, hvilket giver plads til, at vi kan tilpasse øvelserne til hver enkelts behov. Før du starter på et hold, gennemgår du en grundig individuel undersøgelse, som danner udgangspunktet for din personlige målsætning. Der er altid mulighed for løbende opfølgninger, så vi kan justere din træning og sikre optimal fremgang.
Holdtræningen foregår i vores moderne træningssal i Sorø. Her har du adgang til professionelt udstyr som crosstrainer, cykel og løbebånd, og i træningen inddrager vi håndvægte, elastikker samt store og små bolde. Hver session varer en time og afsluttes med udspænding og afspænding, så du går herfra med en god fornemmelse i kroppen.
Stemningen på vores holdtræning er altid positiv og støttende, og vi har stor forståelse for hinandens situationer. Det skaber en stærk motivation, hvor alle kan føle sig trygge og engagerede i deres træning.
Hvis du er tilmeldt til holdtræning, men bliver nødt til at melde afbud, skal dette ske via SMS eller mail senest dagen før kl. 18.00. Vi glæder os til at se dig på holdet.