På Ryg og Sportsklinikken tilbyder vi fysioterapi behandling for diskusprolaps, ischias, nakkesmerter og rygsmerter på grund af slidforandring mv. samt kroniske smerter. Ligeledes kan du få behandlet din sports/motionsskade eller overbelastningsskade i skulder, albue, bækken/hofte, knæ og ankel efter nyeste viden. Du kan blive genoptrænet efter rygoperation eller operation i skulder/albue/hånd/hofte/knæ eller ankelled.
Du får foretaget en grundig undersøgelse. Undersøgelsen lægger grundlag for den videre behandlingsplan uanset om det er et rygproblem eller en sportsskade. Du vil blive instrueret i hensigtsmæssige øvelser som du selv kan lave hjemme. Du kan deltage på holdtræning med hensyntagen til dit behov, eller få individuelle genoptræningsforløb med løbende opfølgninger. Ligeledes vil vi ud fra undersøgelsen vurdere, om der er behov for manuel fysioterapi behandling, eller om der er brug for akupunktur, tapening, laser eller ultralyd eller en kombination af flere behandlingsmetoder.
Efter undersøgelsen vil du kende årsagen og den forventede prognose i forhold til dit rygproblem eller sportsskade. Du vil ligeledes vide, hvad du selv kan gøre for at optimere dit behandlingsforløb og om der er behov for yderligere undersøgelser. Hvert behandlingsforløb vil tage udgangspunkt i den enkelte persons problemstilling og muligheder. Der vil hele tiden være en plan og mål for vores fysioterapi behandling.
Ved nyopståede rygsmerter indledes undersøgelses- og behandlingsforløbet i praksissektoren og mange forløb vil kunne behandles tilfredsstillende her. Ved mindre tilfredsstillende forløb vil patienten efter min. 8 uger kunne henvises til regionens rygklinikker på sygehuset.
Behandlingsforløb på Ryg- og Sportsklinikken vil naturligvis følge disse retningslinjer og patienter vil kunne henvises videre i samarbejde med den praktiserende læge.