Skader i fod og ankel

I fodleddet kan der i lighed med andre led opstå skader og overbelastninger af led, ledbånd sener og muskler.
Foden bærer hele kroppens vægt og kan således være udsat for stor belastning og vrid, som kan medføre overbelastning af fodens strukturer.
Ankelleddet danner forbindelse mellem underbenets to knogler og foden. Leddet er stabiliseret af kraftige ledbånd på yder- og inderside og der løber mange sener forbi leddet fra muskulaturen på underbenet som bevæger fodled og tæer, ligesom der er muskler og sener i selve foden til bevægelse af foden og tæerne.

fig1

Hyppige årsager til smerter i ankel og fod:

Forstuvning / ankeldistorsion
En hyppig overbelastningsskade kan opstå ved et vrid i foden, hvor ledkapsel og ledbånd kan forstrækkes eller beskadiges. Dette kan medføre hævelse og smerter og i visse tilfælde efterfølgende løshed / instabilitet i leddet

Achillessenebetændelse (Achilles tendinit)
Den store kraftige achillessene er senen fra lægmuskulaturen som hæfter på hælbenet. Lægmusklen løfter os kroppen på tæer og er således aktiv under gang og løb. Hvis achillessenen er stram kan det være svært at vippe foden langt bagover.

fig2

Achillessenen kan blive overbelastet over tid og der kan opstå en inflammation ( betændelse) i senen samt ind imellem små overrivninger i senefibre. Dette kan medvirke fortykkelse og ømhed af senen. Symptomerne kan være stivhed og smerter når man skal i gang med at gå. Når senen er varmet lidt op kan symptomerne nogle gange bedres lidt for så at give øgede smerter når man igen er i ro.
Årsagerne til achillessene tenidit kan være forskellige men med alderen kan senen være mere udsat for overbelastning. Fejlstilling i fodled af forskellige årsager kan også spille ind samt belastning på hårdt underlag.

Achillesseneruptur (senebristning)
En bristning af en del af achillessenen eller hele senen kan opstå pludseligt og typisk under løb eller hop ved sport. Det kan føles som et smæld i læggen eller som et slag på senen og efterfølgende kan man ikke stå på tæer.
Denne tilstand kræver vurdering på skadestue og behandlingen kan være operation (ved fuld bristning) eller behandling med særlig bandage / støvle men senes heler. Efterfølgende vil der være en lang genoptræning

Fascitis plantaris / ”hælspore”
Under foden ligger en stor fascie (bindevævshinde) og denne fascie kan overbelastes hvilket medfører smerter typisk helt tilbage foran hælbenet. Tilstanden omtales ofte som en hælspore da man på røntgenbilleder i visse tilfælde kan se en lille knogleudvækst. Det er dog usikkert om denne knogleudvækst har betydning så i dag hælder man mere til teorien om en overbelastning med inflammation i fascien.

fig3

Smerterne kommer typisk under gang og ofte mest udtalt om morgenen og når man skal i gang efter at have siddet stille.
Tilstanden kan være ind imellem være meget langvarig (3-12 mdr.) og behandling kan have forskellige resultater. Ofte er råd om fodtøj, aflastende indlæg virksomme og der kan være god effekt af behandling med f.eks mobilisering af fodled og instruktion i specifikke øvelser for foden.

Hvad kan man gøre ved smerter i fod og ankel?
Ved akut opståede skader som f.eks en forstuvning med smerte og hævelse gælder principper for akut skadesbehandling (se dette).
Ofte falder symptomerne til ro efter lidt tid og man kan stille og roligt begynde at udspænde og belaste foden igen. Er der længerevarende symptomer kan behandling, instruktion i øvelser og genoptræning være en hjælp.

Er der tale om akut skade med mistanke om brud eller overrivning af ledbånd eller sene anbefales akut henvendelse på skadestue eller hos læge. Man kan altid følge råd om akut skadesbehandling med aflastning og nedkøling af det skadede område for at mindske hævelse.

Ved gradvist opståede gener som ved achillessene inflammation eller fascitis plantaris kan aflastning i en periode være fornuftig og efterfølgende er optræning af bevægelighed og muskelfunktion vigtig.

Hvad kan vi tilbyde i Ryg- og Sportsklinikken?
I Ryg- og Sportsklinikken vil du først og fremmest blive grundigt undersøgt, så vi kan tage bedst muligt hånd om dit problem. Vi tilbyder relevant behandling, information og instruktion i øvelser.

Du kan booke din tid online, eller kontakte os her.